“Skal far begraves eller bisættes?” Ofte er det det første store valg, en familie står med. I hverdagssprog bruges ordene om hinanden, men de betyder noget forskelligt. I denne guide tager vi udgangspunkt i de spørgsmål, vi oftest får fra familier i Viborg, Ry, Karup, Rødkærsbro og Bjerringbro – og vi giver jer de lokale regler, der er gode at kende på forhånd.

Begravelse og bisættelse i Viborg – to måder at sige farvel på

Højtideligheden i kirken eller kapellet kan foregå helt ens. Forskellen viser sig, når den er slut:

  • Ved en begravelse bæres kisten ud til graven, hvor den sænkes i jorden. Det kaldes også jordbegravelse.
  • Ved en bisættelse kører rustvognen kisten til et krematorium. Asken lægges i en urne, som senere sættes ned på en kirkegård – eller asken spredes over åbent hav, hvis det var afdødes ønske.

Fire spørgsmål, der kan hjælpe jer med at vælge

Der findes ikke et forkert svar. Prøv at tale disse spørgsmål igennem i familien:

  • Hvad ville han eller hun selv? Kig efter et testamente, “Min sidste vilje” eller tænk tilbage på samtaler.
  • Er der et familiegravsted? Måske på en landsbykirkegård, hvor forældre eller ægtefælle allerede ligger.
  • Har I brug for et sted at gå hen med navn på? Eller giver en fællesgrav eller havet mere mening for jer?
  • Hvordan ser økonomien ud? Kiste, kremering, gravsted og pleje koster forskelligt, og taksterne er ikke ens fra kirkegård til kirkegård.

Hvem har det sidste ord?

Afdødes eget ønske vejer tungest. Ønsker om begravelse eller ligbrænding, som afdøde har givet udtryk for efter sit fyldte 15. år, skal følges, står der i begravelsesloven. Er der ingen ønsker, lægges der vægt på den, der indgiver anmodningen – medmindre en, der stod afdøde nærmere, ønsker noget andet.

Valget skrives i anmodningen på borger.dk, og sognepræsten i bopælssognet træffer som begravelsesmyndighed den endelige afgørelse. Er I uenige, og fastholder præsten afgørelsen, går sagen videre til Skifteretten – for Viborg, Karup, Rødkærsbro og Bjerringbro er det Retten i Viborg, og for Ry Retten i Horsens.

Urnenedsættelse på Viborg Kirkegård

Efter kremeringen sættes urnen ned i et urnegravsted, i et eksisterende familiegravsted, i en fællesgrav eller i et kolumbarium. Det er en handling for sig, som ligger efter bisættelsen. Familien kan deltage, og der findes et kirkeligt ritual, så en præst kan være med, hvis I ønsker det.

Viborg Kirkegård ved Gl. Skivevej har nogle konkrete regler, som er gode at kende, når I vælger urne. Ifølge kirkegårdens takstregulativ (mærket “Gældende for 2025”):

  • Urner af keramik, metal eller andet svært forgængeligt materiale må ikke sættes ned.
  • Vælger I en urne af træ – uanset type – skal gravstedet erhverves for mindst 25 år.
  • Urnenedsættelse koster 860 kr., men Domprovstiet giver et tilskud på 860 kr. til folkekirkemedlemmer, så det bliver reelt gratis.
  • Et urnegravsted i 10 år koster 3.696 kr., og her giver provstierne et tilskud af samme størrelse til medlemmer.
  • Sker urnenedsættelsen en lørdag, er der et tillæg på 430 kr., som der ikke gives tilskud til.

Tal med os om urnevalget, før I bestemmer jer – så passer det til den kirkegård, urnen skal ned på.

Askespredning: reglerne er skrappe

Asken må spredes over åbent hav, hvis afdøde har ønsket det skriftligt. Ønsket skal være dateret og underskrevet med navn, adresse og CPR-nummer, og det vedlægges anmodningen om begravelse. Mangler det skriftlige ønske, kan begravelsesmyndigheden fravige kravet, hvis det står klart, at det var afdødes ønske.

Borger.dk forklarer, at åbent vand betyder havet eller større fjorde og bugter. En sø er ikke tilladt, og det er spredning over land heller ikke. Urnen må ikke sænkes i havet. Vil I dele asken, så noget sættes ned på en kirkegård og resten spredes, skal der søges tilladelse hos biskoppen i stiftet.

Højtidelighed uden præst

En borgerlig begravelse eller bisættelse holdes uden præst, og loven stiller ingen krav til formen. I kan samles i et kapel, derhjemme eller på et sted, der betød noget for afdøde. Familien sammensætter selv indholdet – taler, musik, digte – og bedemanden kan hjælpe med at få det til at glide. Ifølge borger.dk betales der normalt et mindre beløb for at låne et kapel, og der kan komme udgifter til organist og kor.

Udmeldt af folkekirken – hvad så?

Var afdøde ikke medlem af folkekirken, ses det som et tegn på, at der ikke skulle være præst. Der holdes som udgangspunkt ikke kirkelig begravelse, men afdøde kan sagtens begraves eller bisættes fra et kapel og få gravsted på kirkegården. Viborg Kirkegård står ifølge kirkegården til rådighed for alle med fast bopæl i Viborg Kommune.

Ikke-medlemmer betaler typisk fuld pris for gravstedet, fordi kirkegårdene delvist finansieres af kirkeskatten. Tilhørte afdøde et andet trossamfund, kan ceremonien holdes i trossamfundets egne lokaler eller i et kapel.

Spørgsmål og svar

Må vi bruge en bambus- eller træurne på Viborg Kirkegård?

Træurner er tilladt, men så skal gravstedet ifølge kirkegårdens regulativ erhverves for mindst 25 år. Urner af keramik og metal må ikke sættes ned.

Koster urnenedsættelse noget for folkekirkemedlemmer i Viborg?

Taksten er 860 kr., men Domprovstiet giver et tilskud af samme størrelse til medlemmer. På lørdage er der et tillæg på 430 kr.

Hvem afgør, om det bliver begravelse eller bisættelse?

Afdødes ønske følges. Den formelle afgørelse træffes af sognepræsten i bopælssognet som begravelsesmyndighed.

Kan en del af asken spredes og resten sættes ned?

Ja, men det kræver tilladelse fra biskoppen i stiftet.

Kan man få en ceremoni uden præst i et kapel?

Ja. En borgerlig højtidelighed kan holdes i et kapel, og familien bestemmer selv indholdet.

Lad os tage snakken med jer

Søhøjlandets Begravelser i Viborg, Ry, Karup, Rødkærsbro og Bjerringbro gennemgår gerne mulighederne ved en gratis samtale hjemme hos jer. Ring på 86 89 12 12.