“Skal far begraves eller bisættes?” Ofte er det det første store valg, en familie står med. I hverdagssprog bruges ordene om hinanden, men de betyder noget forskelligt. I denne guide tager vi udgangspunkt i de spørgsmål, vi oftest får fra familier i Viborg, Ry, Karup, Rødkærsbro og Bjerringbro – og vi giver jer de lokale regler, der er gode at kende på forhånd.
Højtideligheden i kirken eller kapellet kan foregå helt ens. Forskellen viser sig, når den er slut:
Der findes ikke et forkert svar. Prøv at tale disse spørgsmål igennem i familien:
Afdødes eget ønske vejer tungest. Ønsker om begravelse eller ligbrænding, som afdøde har givet udtryk for efter sit fyldte 15. år, skal følges, står der i begravelsesloven. Er der ingen ønsker, lægges der vægt på den, der indgiver anmodningen – medmindre en, der stod afdøde nærmere, ønsker noget andet.
Valget skrives i anmodningen på borger.dk, og sognepræsten i bopælssognet træffer som begravelsesmyndighed den endelige afgørelse. Er I uenige, og fastholder præsten afgørelsen, går sagen videre til Skifteretten – for Viborg, Karup, Rødkærsbro og Bjerringbro er det Retten i Viborg, og for Ry Retten i Horsens.
Efter kremeringen sættes urnen ned i et urnegravsted, i et eksisterende familiegravsted, i en fællesgrav eller i et kolumbarium. Det er en handling for sig, som ligger efter bisættelsen. Familien kan deltage, og der findes et kirkeligt ritual, så en præst kan være med, hvis I ønsker det.
Viborg Kirkegård ved Gl. Skivevej har nogle konkrete regler, som er gode at kende, når I vælger urne. Ifølge kirkegårdens takstregulativ (mærket “Gældende for 2025”):
Tal med os om urnevalget, før I bestemmer jer – så passer det til den kirkegård, urnen skal ned på.
Asken må spredes over åbent hav, hvis afdøde har ønsket det skriftligt. Ønsket skal være dateret og underskrevet med navn, adresse og CPR-nummer, og det vedlægges anmodningen om begravelse. Mangler det skriftlige ønske, kan begravelsesmyndigheden fravige kravet, hvis det står klart, at det var afdødes ønske.
Borger.dk forklarer, at åbent vand betyder havet eller større fjorde og bugter. En sø er ikke tilladt, og det er spredning over land heller ikke. Urnen må ikke sænkes i havet. Vil I dele asken, så noget sættes ned på en kirkegård og resten spredes, skal der søges tilladelse hos biskoppen i stiftet.
En borgerlig begravelse eller bisættelse holdes uden præst, og loven stiller ingen krav til formen. I kan samles i et kapel, derhjemme eller på et sted, der betød noget for afdøde. Familien sammensætter selv indholdet – taler, musik, digte – og bedemanden kan hjælpe med at få det til at glide. Ifølge borger.dk betales der normalt et mindre beløb for at låne et kapel, og der kan komme udgifter til organist og kor.
Var afdøde ikke medlem af folkekirken, ses det som et tegn på, at der ikke skulle være præst. Der holdes som udgangspunkt ikke kirkelig begravelse, men afdøde kan sagtens begraves eller bisættes fra et kapel og få gravsted på kirkegården. Viborg Kirkegård står ifølge kirkegården til rådighed for alle med fast bopæl i Viborg Kommune.
Ikke-medlemmer betaler typisk fuld pris for gravstedet, fordi kirkegårdene delvist finansieres af kirkeskatten. Tilhørte afdøde et andet trossamfund, kan ceremonien holdes i trossamfundets egne lokaler eller i et kapel.
Søhøjlandets Begravelser i Viborg, Ry, Karup, Rødkærsbro og Bjerringbro gennemgår gerne mulighederne ved en gratis samtale hjemme hos jer. Ring på 86 89 12 12.