Kære Lis’ familie
I kender mig ikke, men fik den sørgelige nyhed gennem min datter, som Lasse underviser på Hald ege skole.
Jeg lærte Lis at kende sidste år på et rehabiliteringshold for kræftpatienter. Jeg fik selv kræft sidste år, men er nu helbredt. Jeg havde det rigtig svært ved at komme ud blandt andre kræftpatienter, da jeg synes at det var svært at få sygdommen endnu tættere på. Men alligevel valgte jeg at melde mig til dette rehabiliteringshold.
Lis mødte jeg den første dag. Hun var så imødekommende og spurgte så pænt ind til mig. Hun fortalte om at hun var uhelbredelig syg, men at hun havde valgt at leve livet, som det var og nyde hver en dag. Det gav mig så meget forståelighed for, hvor meget at man skal huske at nyde livet.
Hun fortalte gladeligt om sin familie og det viste sig også at hun havde mødt min far i sin barndom, hvor hun havde leget med min faster i en sommerferie.
Hun var et fantastisk menneske, sød og omsorgsfuld.
Jeg skrev også lidt med hende da hun blev 60 år. Hun var så glad for den fest, som skulle afholdes.
Jeg er glad for at jeg lærte hende at kende og vil aldrig glemme hende.
Kondolerer mange gange.
Ære være Lis’ minde.